Nervesystemets påvirkning af restitutionen

• Af Daniel Graversgaard, Fysioterapeut og Osteopat studerende, Aarhus Osteopati
• Skrevet d. 12.04.24

Nervesystemets påvirkning af restitutionen

Hver eneste gang vi træner nedbryder vi kroppen, som skal genopbygges stærkere. Hele genopbygningen er det vi kalder for restitutionen. Der er rigtig mange måder at optimere restitutionen på – både gennem bedre kost, søvn, let bevægelse, massage og meget andet. I denne artikel dykker vi ned i nervesystemets påvirkning af restitutionen, som ofte er et overset element i restitutionen og træningsplanlægningen.

Restitution 

Når vi har udført et træningspas, har kroppen brug for tid til restitution. Det er i restitutionsperioden at kroppen genopbygges til et stærkere udgangspunkt, og dermed i denne periode at den egentlige forbedring i præstationsevne sker. Længden af restitutionen afhænger af træningsbelastningen, samt effektiviteten af restitutionen. Jo hårdere et træningspas, jo længere tid vil det tage at restituere. Samtidig vil optimale forhold for restitution kunne fremskynde processen, og derfor gøre man kan træne mere. 

Nogle af grundstenene i restitution er kosten (som er næringsstofferne der bruges til genopbygning) samt søvnen hvor der virkelig sættes gang i genopbygningsprocesserne. Derudover er det også vigtigt at genoplade det mentale overskud i hverdagen, og ikke konstant være i en ”stresset” tilstand, da dette kan have negativ indflydelse på restitutionsevnen.  

Sympatisk vs. Parasympatisk nervesystem 

Vi har overordnet set to autonome nervesystemer som regulerer kroppens indre funktioner under hvile og aktivitet. De regulerer bl.a. hjertets aktivitet, tarmens muskulatur og kroppens kirtler gennem udskilning af hormoner i kroppen. Begge nervesystemer opererer på samme tid, men det vil i perioder være domineret af den ene af parterne. 

Det sympatiske nervesystem er vores ”kæmp eller flygt” system. Systemet bliver aktiveret i stressede situationer, med det formål at frigive en masse energi i kroppen til at reagere på farlige situationer. Her øges blodtilførsel til muskler, hjertet slår hurtigere og der vil være en øget frigivelse af sukker i blodet. Dette gøres bl.a. gennem udskillelse af hormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol. Fordøjelsesprocesserne bliver nedsat, og man nedbryder muskler og energilager for at skabe mest mulig energi. 

Det parasympatiske nervesystem er vores ”hvile og fordøjelses” system. Overordnet set sker det modsatte af det sympatiske. Her er der fokus på at få blod til vores indre organer for at fremme fordøjelsen og udskillelsen af affaldsstoffer. Kroppen vil altså have bedre mulighed for at restituere hvis nervesystemet er mere drevet af det parasympatiske nervesystem under restitutionsperioden. 

Hvad betyder det for restitutionen? 

Det mest hensigtsmæssige for restitution er primært at være drevet af det parasympatiske nervesystem. Der er dog mange situationer som kan gøre at man i løbet af dagen er mere drevet af det sympatiske nervesystem. Det kan bl.a. være travlhed på arbejde, usikkerhed i jobsituation, eksamensperioder eller udfordringer i parforholdet, som kan virke som ”stressorer”, og dermed aktivere det sympatiske nervesystem. Ved midlertidige situationer er det derfor vigtigt at være opmærksom på at ens restitutionsevne er kompromitteret, og justere belastning herefter. Det kan f.eks. være at man under ens eksamensperiode lige skal nedjustere mængde og intensitet en smule, for at sikre restitutionen kan følge med. 

Man kan også arbejde aktivt med at aktivere det parasympatiske nervesystem. Åndedrættet har tæt forbindelse til nervesystemet, og man kan derfor aktivere det parasympatiske nervesystem med dybe rolige vejrtrækninger gennem næsen.   
Det handler om at prioritere det som kan genoplade de mentale ”batterier”. Det kan være at prioritere de ting som man godt kan lide, sociale aktiviteter, eller aktiviteter hvor man føler sig tryg, og kan få slappet af. For nogle vil mindfulness, yoga eller meditation være gode værktøjer til at aktivere det parasympatiske nervesystem, men for andre vil det give mere mening at læse en bog eller tage en lur på sofaen.